Holgers Drenge | Nyhedsbrev – September 2025

Holgers Drenge | Nyhedsbrev – September 2025


Kære medlemmer.

Vi begynder nu at nærme os afslutningen på årets Torsdagsmatcher, og spændingen om, hvem der mon bliver Årets Holger er fortsat intakt. I skrivende stund er det Bo Klæstrup der har lagt sig i førertrøjen, men meget kan ændre sig, når det kun er de bedste 15 runder der tæller.

Skovtur II – Frederikssund

Efter en fuldstændig udsolgt skovtur i juni mdr. var der flere der efterspurgte om der kunne arrangeres end Skovtur II.

Bestyrelsen havde fundet frem til, at Frederikssund Golf skulle danne ramme om årets anden skovtur. En bane, hvor det altid blæser, og hvor der er noget færre træer end på hjemmebanen i Helsingør.
16 spillere havde tilmeldt sig dagen, og det blev derfor en lidt mindre tur en forventet, men det slog bestemt ikke det gode humør ud hos deltagerne.

Der blev kæmpet godt på alle 18 huller, hvor det virkede som om der var modvind konstant. Som altid var der både individuel og holdkonkurrence, og vinderne blev hyldet og præmieret.

RESULTATER FRA DAGEN

Fællesspisninger, præmieoverrækkelse og sproget

Til seneste fællesspisning hvor der var vinbattle efterfølgende var der nogle uheldige oplevelser. En fejl fra bestyrelsen gjorde at der florerede 2 forskellige tider for indtastning, hvilket gav noget forvirring blandt jer medlemmer, da nogle troede de havde længere tid til at taste ind, end bestyrelsen forventede. Det er selvsagt ikke godt nok, men også menneskeligt at der sker fejl, og vi skal være de første til at lægge os ned og undskylde.

Desværre var det ikke det eneste der fik sindene i kog hos enkelte medlemmer. Da vi kom til selve spisningen, var der dækket op til dem der havde bestilt mad, og tilmeldt sig. Det gjorde, at der var medlemmer, der ikke havde bestilt der satte sig på pladser, som var reserveret til spisende gæster, hvilket efterlod nogle af de spisende uden pladser.
Vi har talt med restauranten om, hvad vi fremadrettet gør for at løse det, og sikre at der ikke er medlemmer, der henter mad uden at tilmelde sig, og er blevet enige om en løsning.

Fremadrettet bliver det derfor sådan at dem der har tilmeldt sig spisning, kan sætte sig der, hvor der er dækket op. Hvis du ikke har tilmeldt dig spisning, så er det eget ansvar at finde et sted at sidde/stå under præmieoverrækkelsen.
Det kan virke som en lille ting, der bliver gjort til et problem, men vi har bevidst valgt, at vi ikke ønsker at skulle kontrollere alle deltagere, men stoler på at vi som voksne godt kan håndtere det.

Så har du bestilt mad, kan du sidde, hvor der er dækket op.

Og så til det med sproget…

Holgers Drenge skal være et godt sted at komme, vi er en social klub der giver alle os herrespillere mulighed for at spille med vores venner, kommende venner og nye ansigter. I vores klub er der indlagt turneringer med symbolske præmier, for at skærpe konkurrencen en smule.

De seneste år har der desværre været et større og større tiltag af brok, klager, anklager om snyd, og endda medlemmer der er blevet afvist/glemt af andre på teestederne.

I bestyrelsen har vi også mærket at tonen er blevet skærpet, og der fra medlemmer har været en forventning om at vi kunne køre baneservice, sørge for flowet, sikre at ingen omgår reglerne, og samtidig også stået for skud når folk måske ikke har spillet deres livs runde og lige skulle ud med frustrationerne.

Det er ikke sjovt, og det er ikke derfor vi spiller her i klubben. Vi opfordrer derfor alle til at genlæse vores paragrafer og huske på hvorfor vi mødes hver torsdag.

”Pkt. 2                Foreningens formål er at samle medlemmer af ”HOLGER´S DRENGE” til ugentlige golfmatcher og socialt samvær. Spilledag er torsdag.”

Afslutningsmatch / Generalforsamling

  1. 4. oktober har vi genoptaget vores afslutningsmatch, hvor der spilles omvendt gunstart og det hele bliver afgjort.

Matchen tæller med i Holgers Drenge, og alle vil blive inddelt i bolde svarende til deres placering i Årets Holger. Det vil derfor også være muligt at se førerbolden komme ind sammen, og måske opleve dem afgøre det hele på hul 18.

  1. 9. november har vi generalforsamling med spil. Tilmelding er endnu ikke åbnet, men sæt allerede nu X i kalenderen.
    Både Dennis Kjeldsen og Thomas Buchwaldt er på valg, og har begge taget at valg om ikke at fortsætte. Vi er derfor også på jagt efter nye ansigter, der vil være med til at gøre Holgers Drenge endnu bedre.

Skulle du have lyst til at bidrage, så er du meget velkommen til at tage fat i bestyrelsen og hører nærmere om omfanget af opgaver.

Vigtige datoer at huske

Som det sidste skal vi minde jer om der fortsat er nogle datoer der skal noteres i kalenderen.

  • 4. oktober – Afslutningsturnering
  • 9. november – Generalforsamling
  • 7. december – Julematch

Sponsorer

Vi er igen i år på jagt efter sponsorer til årets matcher. Stor tak til dem der allerede nu har tilkendegivet deres støtte. Vi mangler dog stadig til flere matcher, så skulle du eller din virksomhed have lyst til at bidrage, så tøv ikke med at kontakte Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com og fortælle ham om dit ønskede antal.

På vegne af Holgers Drenges bestyrelse

Rasmus

Holgers Drenges Facebook-gruppe

Skriv til os

+4549212970